Tekst 4:Bjerregaard, Povl: Børns mundtlige legekultur

I serviceloven står der, at pædagogerne skal understytte og hjælpe børn med at de kan udvikle og ikke i det mindste beherske deres tale  og sprog, samt indsigten til at kunne forstå og anvende sproget rigtigt. Her kan pædagogerne benytte sig af forskellige former for gåder, vitser, gysefortællinger, parodi, rim og remser.

Det kræves selvfølgelig, at pædagogerne har et godt kendskab til de forskellige genrer og at de har kenskab til børnenes liv og deres fællesskaber. Oven i købet skal pædagfogerne være bevist om, at de arbejder i en slags kulturinstitution, hvor børn,

Ved at indrage drama, visuelle indtryk, foto eller video kan man vække børnenes interesse for de forskellige udtryksformer for sproget. Det gælder altså om at vække børnenes interesse for sprogkulturen og det sociale liv de befinder sig i. Nogen gange bliver pædagogerne så nød til at opfrorde eller udforde børnene, idet de feks. mener, at alle voksene er bedre til at fortælle vitighedder end børnene selv er. Tilrettelagte steder som Feks. fælles arenaer og mødesteder har børnene så et rum hvor de kan afprøve og lære deres sporg og lege.

Hvis børnene bruger og får rigtigt styret hjælp  af de forskellige ovenfor nævnte former for genrer har børnene så en bedrer muglighed for at deres sprog og sociale liv udvikler sig i den rigtige retning.

Gåder og gådevitser:

Det er spørgsmål og svare vitser. Mindre børn har svært ved at gengive denne form for vits, på grund af, at de ikke kan afkode stukturen af vitsen. Men hvis de er klar over, strukturen, kan de rigtigt godt manipulere med ordene og dets indhold.

”Alle børns” vister

Her kan børn lære meget om at improvisere og skabe nye udtryksformer. Desværre kan børn nemt overskride grænsen ved brug denne form for vits. Genren er meget magtfuld, den har meget indflydelse på andre pers. som hurtigt kunne sørge for at andre børn har det dårligt eller sjovt. Men alligevel kan ting her ofte formuleres passende og humoristisk, som man egentlig opfatter som taburisernde. Den er ofte medie præget.

Parodi:

Det er en form for komisk efterligning af en forfatters stil, holdning, ordbrug eller tonefald. Hvis man bruger denne form for genrer, vil man gøre grin med noget. Det vil sige, at parodier retter sig efter bestemmte pers eller episoder.

Rim og remser:

Denne form har en stor historisk baggrund, ofte bliver den overleveres fra de voksene til børnenen, men ikke mindre bliver overleveret genren fra børnene selv tilm andre sociale kontakter.

Rimer er meget præget af feks. bogstaverim eller enderim. Den mundlige form for rimerne, er ofte rytmisk og plasticeret i passende bestemte situationer.

Her nogle rim/remser:

Lotte gik, Lotte gik
op og ned ad gaden.
mens hun gik,
mens hun gik,
fik hun ondt i maven.

Hvem er det der banker
Det er Peter Anker!
Hvem er det der lukker op?
Det er Peter Sukkertop
Hvem er det, der kommer ind?
Det er Peter Slikkepind.

Peter Mathisen
red på grisen
over isen
med avisen
Først gik isen
så gik grisen
og så gik lille Peter Mathisen

Slikke Rikke, Slikke Rikke
hun skal altid tigge.
Må jeg få?
Må jeg få?
Slikke Rikke - du må gå.

Her er nogle eksempler på gåder og gådevitser:

-      Hvad er det der er 10 meter langt og lugter af urin? 
svar: Kædedans på plejehjemmet!

-       Hvad er det der er 15 cm lang og har nødder og gør kvinder tykke? svar: snickers

-       Hvilket navn på 7 bogstaver bruger kun 3 bogstaver? 
SVAR:Barbara!